Dette er min anmeldelse af casinoet i Berlin – Potsdamerplatz. For mere information om dette casino, klik her.
Der er to landbaserede casinoer i Berlin: Casino Berlin, der ligger på Potsdamerplatz, og et WestSpiel Casinos sted (koncernens berlinerfilial), som ligger på Berlins historiske Alexanderplatz.
Jeg havde planlagt kun at bo et par dage i Berlin, så jeg var ikke sikker på, at jeg ville nå Casino Berlin. Men det lykkedes mig i aftes at lave planer med en ven om at besøge WestSpiel casino på Alexanderplatz. Selvom min ven er en gammel Berliner, havde vi problemer med at finde casinoet. På et tidspunkt mistede vi interessen og besluttede os for at tage en taxa til Casino Berlin på Potsdamerplatz. Dette endte med at blive en af de bedste nætter på min rejse til alle de europæiske casinoer, på trods af at jeg mistede en masse chips i forsøget på at lære at spille poker den aften.
Casino Berlin byder deres gæster velkommen med et stort “Spielbanken Berlin” neonskilt, så du kan på ingen måde gå glip af det. Jeg synes godt, om den måde modtagelsesområdet var dekoreret med de karakteristiske røde og sorte farver og med spillechips indlejret i gulvet.
Casinoet er opdelt i tre niveauer. Spilleautomater er placeret på kælderetagen, poker spilles i stueetagen og de klassiske bordspil er på første niveau. Entrégebyr er på €2,5, hvilket køber dig adgang til alle tre niveauer i casinoet. Ligesom på alle casinoer i Tyskland blev vi bedt om at fremvise et gyldigt foto-id ved indgangen.
Dress Code Casino Berlin
Casinoets hjemmeside anmoder om et elegant udseende. De fleste spillere havde en nedknappet fin skjorte på, enten med jeans eller pæne bukser, og jeg så ikke nogen sneakers i bordspil- eller pokerområderne. Selvom det ikke officielt kræves, vil du ikke føle dig over dressed med en jakke. Jeg tænke, at “enestående elegant” bedst beskriver stilen på casinoet, som man ville forvente i en by som Berlin. Jeg så spillere iført solbriller, hvide suits og Punk haircuts ved siden af pokerbordene, og jeg er sikker på, de alle nemt var kommet ind på casinoet.
Rygning På Casino Berlin
Rygning er tilladt i spilleautomatområdet (på kælderetagen af casinoet). I pokerområdet (stueetagen) og bordspilområdet (første sal) er rygning forbudt. Der er en rygelounge i bordspilområdet, men ikke i pokerområdet, selv om der kun er en kort gåtur derfra til spilleautomatområdet, hvor rygning er tilladt.
Kreditkort Casino Berlin Potsdamerplatz
Jeg bad om at betale for chips med mit kreditkort og fik at vide, at det er muligt, men at der er et 4% gebyr forbundet med kreditkortkøb. Jeg syntes, at det var overdrevet, og efter min erfaring er det ikke almindeligt, og jeg besluttede mig for at betale kontant.
Bordspil Casino Berlin Potsdamerplatz
Min kammerat er en selvudråbt blackjackekspert, så vi sprang over pokerbordene, og gik direkte til første sal, hvor de klassiske bordspil er placeret. Bordspilniveauerne på casino Berlin Potsdamerplatz er meget store. Jeg var meget imponeret over atmosfæren her. Ligesom Hamborgs Casino Esplanade har Casino Berlin en international følelse over sig, blandt andet på grund af det faktum, at du kan se spillere med næsten alle hudfarver rundt om bordene. Casino Berlin har også en særlig måde at være elegant på, uden at være alt for formel, hvilket jeg fandt meget tiltalende.
Vi ankom til casinoet kl. cirka 22:30 om onsdagen den 11. juli 2012. På det tidspunkt var der kun to blackjack borde åbne, begge fyldt med spillere, og jeg var overrasket over casinoets beslutning om ikke at opstarte yderligere borde. Mindsteindsats ved begge blackjack borde var 10 euro. Min ven og jeg indså hurtigt, at vi blev nødt til at opgive tanken om blackjack på det tidspunkt, da bordene simpelthen var for overfyldte.
Men de 10 roulette borde i drift på første sal var også temmelig meget under belejring. Roulette borde opererede med et minimum på 2,5 euro. Hvert bord havde tre dealere til at håndtere spil: den sædvanlige croupier og to vejledere i hver ende af bordene. Den store skare begrundede denne mængde tilsyn. Alle borde var udstyret med en elektronisk skærm udvisende de sidste spin-resultater og statistik.
Min ven købte os et par øl, og vi trak os tilbage til glasvægsryge-loungen. Vi nippede til vores øl på afslappet vis, mens vi tænkte på vores næste skridt. Vi besluttede os for at forlade roulette og smutte tilbage til poker-området.
Poker Casino Berlin Potsdamerplatz
Mindst 10 pokerborde var i drift i stueetagen. Selvom bordene var travle, var der påfaldende stille. Stort set ingen støj bortset fra chipslyde.
Min ven og jeg valgte hvert vores bord. Jeg deltog i et Texas holdem bord med grænser på 1/3 og fik et es i første runde. Og derefter endnu et es. Ikke dårligt. En af de andre spillere raisede indsatsen (han regnede med, sådan set forståeligt nok, at jeg var en begynder, og at jeg bluffede). Uden at tøve besluttede jeg at call’e. Jeg gik all in og tabte €100. Jeg måtte hæve flere kontanter i chips.
En plads blev ledig ved min vens bord, og jeg besluttede mig for at deltage i spillet der. Min ven var på sin tredje øl nu. Jeg trak en flush og raisede min indsats. Andre spillere call’ede min indsats. Jeg var meget spændt, da jeg hørte mig selv sige, da det var tid til at fastsætte mine kort: “det er klart, at jeg har en flush”. Men da dealeren skubbede de små chipsbjerge over mod mig på bordet, kom der en følelse af stor glæde over mig. Alligevel hang der et advarselsskilt i mit hoved: “nej, du er her ikke her for at tjene penge!”
Dernæst opstod der problemer ved bordet, hvilket for en kort stund afbrød stilheden i pokerområdet. Dealeren havde fejlagtigt afleveret puljen til en af spillerne, mens det var den fyr sidder ved siden af mig, der havde den vindende hånd. Det er noget, der klart ikke bør ske, og det er helt vildt pinligt for dealeren, når det sker. Men samtidig bør vi alle vide, at selv de mest erfarne dealere begår fejl. Spilleren ved siden af mig ville ikke falde til ro og var i det hele taget ikke ret gentlemanagtig. Han blev til sidst bedt om at forlade bordet, og hans plads blev hurtigt besat af en anden. Jeg fandt, at alle dealere var meget professionelle, alt i alt, og efterlod drikkepenge til dem, til når de forlader casinoet.
Omkring kl. 02:30 fik jeg to damer og raisede. Igen andre spillere troede mig og call’ede. Jeg raisede igen, og de andre spillere gik all in. Jeg viste mine kort, to damer. Endnu engang gik tingene ikke så godt for mig, to damer var ikke nok. Da dette var en lærerig oplevelse for mig, spurgte jeg de andre – “Jeg var nødt til at spille dem, var jeg ikke”. De fleste spillere var enige, så jeg følte mig ikke som en komplet idiot. Men det var alligevel mit stikord til at gå hjem. Min ven ønskede at blive lidt længere.
Taxi “Nepomuk” kørte mig hjem
Taxier var linet op på gaden foran casinoerne. Men der var én der af indlysende grunde udmærkede sig og straks fangede mit øje: Normalt ville jeg spille efter reglerne og komme ind i den første taxa, der var forrest. Men du kan nok forstå, at jeg denne gang ikke kunne. Jeg måtte bare tage en tur i Berlins ældste taxi. Så jeg gik ind og satte mig ved siden af ejeren, Werner. Jeg fik ikke en forklaring på, hvorfor han kaldte sin taxi “Nepomuk” (selvom det tilsyneladende er almindeligt for tyskere at navngive deres biler). Jeg lærte af ham, at taxaen var fra 1964, og at han selv var 74 år. Jeg spurgte, om det var muligt at foretage en reservation med ham. Svaret var desværre nej. Han har ikke en mobiltelefon! Og det er næsten umuligt at få fat i ham i løbet af dagen. Ethvert møde med ham skal være spontant. Jeg gætter på, at det var alligevel var min heldig aften.